Opstart i 0. klasse

Hvad jeg ville ønske du gjorde når jeg skulle begynde i skole

 

 

• Tro på mig. Fortæl mig at jeg er stærk og godt kan klare det.

 

• Tag mine følelser alvorligt. Hvis jeg er nervøs, så sig at det er ok, og fortæl om dengang du selv var nervøs for nyt arbejde eller uddannelse. Fortæl at du klarede det alligevel.

 

• Lad være med at bekymre dig på mine vegne. Jeg er blevet stor, og jeg er klar til at kunne undvære dig nogle timer hver dag – også selvom de voksne i skolen ikke altid forstår mig så lige så godt, som du gør. Jeg er parat til at lære mere om de sociale spilleregler og andre måder at gøre tingene på.

 

• Hvis du er meget bekymret på mine vegne, så sig det højt og tydeligt, for jeg mærker det helt sikkert, men uden dine ord ved jeg ikke hvorfor du er så bekymret. Fortæl mig at det også er svært for dig at jeg er blevet så stor, for du kommer til at tænke på alle de oplevelser du selv havde i skoletiden, og du håber sådan at min skoletid bliver rigtig god.

 

• Undersøg skolen, garderoben, toiletterne og klasseværelset sammen med mig og glæd dig på mine vegne over de flotte bøger, de mange nye børn, hemmelige huler i skolegården, de bedste klatresteder og de søde lærere. Lad være med at gøre det kunstigt, men find dit indre barn frem og søg begejstringen i de enkelte ting.

 

• Læg mærke til mine nye lærere og find de gode, søde og sjove sider ved dem. Fortæl mig hvad du ser, så jeg oplever at de ’bare’ er mennesker, som rigtig gerne vil være sammen med mig og de andre børn. På den måde bliver læreren en jeg kan føle mig tryg ved.  

 

• Fortæl mig at det er lærernes arbejde at passe på børnene, mens mor og far er på arbejde, for så ved jeg at nogen passer på mig. Hvis en lærer glemmer at lytte til mig, så kan jeg minde dem om at de skal hjælpe mig.

 

• Gennemgå mit skoleskema sammen med mig. Glæd dig over de spændende fag og fortæl mig lidt om hvad vi måske skal lære i fagene. Hæng skemaet op derhjemme på et synligt sted, så du kan spørge til dagen ved at kigge på hvilke fag jeg har haft. Når dagen gennemgås skridt for skridt så kan jeg bedre huske hvad jeg har oplevet.  

 

• Vær ærlig, men i børnehøjde. Jeg kan sagtens mærke hvis du ikke fortæller sandheden og jeg vil blive meget skuffet, hvis du fortæller mig at skolen er helt fantastisk og helt uden svære ting. Der vil altid være noget som er svært, kedeligt eller dumt. Når du fortæller om din egen skolegang så sig gerne at du elskede dansk, men ikke kunne lide at have matematik, fordi du synes det var svært, eller at du kunne lide næsten alle børnene, men Lukas var lidt irriterende nogle gange. Hvis du selv har haft en meget skidt skolegang, så vær ærlig, men understreg at du er sikker på at mine vil blive helt anderledes for lærerne er meget dygtigere i dag.  

 

• Selvom jeg er blevet større, så er du stadig meget vigtig for mig, og du vil være i mine tanker mange gange i løbet af dagen. Det er nemmest for mig at tænke på dig og savne dig, hvis jeg ved hvad du laver, mens jeg er af sted, for det giver mig ro at tænke på at du drikker kaffe foran computeren, eller snakker med damerne i butikken.

 

• Fortæl mig at dit arbejde er f.eks. at passe butik, så folk kan handle og at mit arbejde er at gå i skole, så jeg kan lære om tal og bogstaver. Mind mig om alle de ting man bruger skoletingene til – læse skilte, regne ud om man har penge nok, holde styr på sine penge så man kan bo i sit hus, lære om landet og verden så man bedre kan hjælpe til med at gøre det hele endnu bedre. På den måde føler jeg at mit bidrag har værdi og at skolen giver mening.

 

• Lad være med at udspørge mig efter skole. Jeg er måske så fyldt af oplevelser at jeg slet ikke kan svare. Spørg i stedet lidt senere og spørg med svarmuligheder, for jeg kan endnu ikke selv sætte ret mange ord på: ”Synes du så at det var meget sjovt, lidt sjovt eller dårligt at have dansk?” eller ”Legede du med ham Lukas, eller måske legede du mest alene i frikvarteret?” Pas på med at stille ledende spørgsmål, som kan få mig til at føle at jeg gør noget galt. Hvis du siger: ”Jamen har du da slet ikke leget med nogen?”, så vil jeg blive bekymret for om det var forkert og næste dag vil jeg prøve at finde nogen at lege med, men hvis det ikke lykkes, så kan jeg føle at jeg ikke elever op til dine forventninger.

 

• Lad være med at sige at jeg skal gøre hvad læreren siger, eller høre efter. Jeg gør selvfølgelig hvad hun siger, men kun fordi jeg føler at det er naturligt og rigtigt. Hvis du siger at jeg skal, så kan jeg blive i tvivl om mig selv, hvis jeg får brug for at sige fra, eller hvis jeg ikke føler jeg kan gøre det godt nok når jeg dagdrømmer, tegner udenfor stregerne eller glemmer at høre. Læreren skal helst være en jeg er glad for og respekterer på grund af hendes personlighed – ikke en jeg frygter at gøre noget forkert overfor.  

 

• Lad være med at tale dårligt om de andre børn. Hvis der er en jeg er vred på, så spørg ind til vreden og hvad den anden har gjort, men hjælp mig så til at se nuancerne og mine muligheder for handling. I min alder er jeg ved at lære at verden ikke er sort og hvid og derfor kan du hjælpe mig meget på vej i min udvikling hvis du fortæller mig at der er både gode og dårlige sider ved andre mennesker, men husk også at min vrede er helt okay, så længe den ikke går ud over nogen.

    

• Hvis jeg bliver meget ked af det, når du skal gå, så fortæl mig om det vi skal lave, når du henter mig igen, for så kan jeg bedre klare en trist dag. Jeg kan gå og glæde mig til at blive hentet, og fortælle de andre om det vi skal lave. På den måde kan jeg få kontakt til de andre voksne på en positiv måde, og de kan bedre hjælpe mig videre gennem ventetiden. Lad være med at være bange for at snakke om det vi skal lave senere, for jeg går alligevel hele dagen og tænker på dig. Det er nemmere at tænke på dig, når jeg har noget specifikt at glæde mig til.

 

• Fortæl mig præcis hvornår du henter mig igen. Er det i SFO til frugt, er det mens jeg er på legepladsen eller lige efter skole. Rutinerne er vigtige at kende. I min alder er rutinerne endnu vigtigere end personalet under opstarten, for det er rutinerne jeg hele tiden forholder mig til. Derfor snak en masse om skolens og SFO’ens rutiner sammen med mig. Gentag det flere gange. Hvis jeg kender nogle af de andre børn i forvejen, så fortæl mig, hvem jeg kan følges med når vi skal over til SFO eller et andet lokale.

 

• Lad mig selv gøre tingene, når du følger mig i skole om morgenen. Jeg føler mig stor og stærk, når jeg kan selv med kun en smule hjælp. Bare mind mig om rutinen, som helst skal være den samme hver dag indtil jeg helt selv kan huske den. Rutinen er typisk: 1. Jakke og sko af i garderoben. 2. Tasken ind ved min plads. 3. Madpakken i køleskabet 4. Sætte mig ved min plads og sige farvel. Lær rutinerne at kende, så du kan lære mig dem. Efter lidt tid, så kan jeg rutinerne helt selv og så behøver du ikke engang følge mig ind i klassen.

       

• Forlad mig ikke, mens jeg er ked af det. Hvis du føler det er forkert, så er det forkert; for os begge. Selvom det måske er din utryghed der gør mig usikker, så bliver ingen af os mere rolige af at du går. Utryghed kan kun blive til ro, hvis både du og jeg føler os trygge ved det nye sted og personalet. Sig gerne dette højt til lærerne, mens jeg hører det, for så udstråler du at du har styr på dine (og mine) følelser, og at du ønsker at bruge de voksne til støtte, ligesom du ønsker at jeg skal gøre. Sig gerne noget med: ”Jeg kan mærke at jeg synes det er svært at sige farvel til Magnus. Jeg skal lige være helt sikker på at du passer godt på ham, mens jeg er væk”. Jeg mærker med det samme, hvis du taler lærerne efter munden, men stadig har ondt i maven, og jeg vil efterligne præcis det bagefter, og konkludere at lærerne ikke er nogle der støtter.

 

• Den første dag vil jeg helst have at du bliver i skolen sammen med mig. Fortæl mig at du ikke går. Hvis det ikke er muligt at blive i klasseværelset, så fortæl at du sidder lige ude på gangen og læser eller tænker. Jeg skal vide hvad du laver derude, for ellers tænker jeg for meget på det. Hvis du er i klasselokalet, så prøv at overholde skolens regler, så du kan vise mig hvordan man gør. Ræk hånden op. Sid pænt på ’din’ plads. Spørg om lov hvis jeg skal ud og tisse. Hvis vi kan gå rundt og kigge, så se på alle de muligheder der er i lokalet. Hvor er min skuffe? Hvad skal den bruges til? Hvor går jeg hen når der er frikvarter og er der steder jeg ikke må være? Hvor er lederens kontor og hvad kan han/hun bruges til? Gentag meget gerne de ting læreren siger til mig den første dag. Lad være med at prøve at skubbe mig væk, eller lokke mig til at lege med de andre. Jeg vil have meget svært ved at forstå hvorfor du synes jeg skal gå væk. 

 

• Når du kommer og henter mig, så lad være med at gå med det samme. Lad mig få lidt tid til at vise dig mit nye sted, for sådan får jeg en fornemmelse af at skolen er spændende og rar. Hvis du går med det samme, eller kun taler med de andre forældre, så tænker jeg at du ikke vil være der, og jeg vil begynde at tro at det er et kedeligt eller dårligt sted. Jeg vil så gerne vise dig legepladsen, min nye ven eller de tegninger jeg har lavet.   

 

• Lav madpakker med personlighed. Det betyder meget for mig at jeg mærker at du tænker på mig. En lille smiley tegnet på papir, et stykke agurk skåret ud som en stjerne eller et lille sjovt klistermærke kan gøre hele min dag meget lettere.   

• Hvis jeg har en dårlig dag hvor jeg slet ikke vil af sted, så overvej situationen – Hvor slemt er det? Er jeg så fyldt at jeg har brug for en enkelt fridag? Er det muligt? Kan du hente tidligere i SFO? Uanset hvad, så anerkend følelserne – også dine egne, og fortæl mig at du også kan have dårlige dage. Fortæl mig hvad du gør, når du har sådanne dage. Måske giver du dig selv lov til at spise lidt slik, eller måske lægger du hovedet på bordet, og hviler dig lidt. Måske tænker du på hvad du skal lave når du kommer hjem igen, eller måske sætter du dig ud på toilettet og lukker øjnene lidt. Hjælp så mig med at finde min måde at komme gennem en trist dag på. Det kan være at jeg skal have en lille tinsoldat med i lommen, eller min bedste bamse i tasken. Eller måske kan det hjælpe, hvis jeg får lov til at spise et bolsje på vejen til skole. Det kan også være at jeg skal have noget at tænke på – Måske kan jeg lave en lille tegning af min tristhedsdag, som jeg kan vise når jeg kommer hjem. På triste dage er det godt at fortælle det til lærerne, så de ved at jeg har brug for lidt ekstra trøst og støtte. Lad være med at sige for meget om mig, så jeg føler at du fortæller for meget, men nøjes med kort at fortælle at jeg vist har en lidt dårlig dag i dag.

 

• Hvis jeg er et barn som har brug for meget tid til at falde til, så lad mig få den tid. Det behøver ikke at betyde at jeg er utryg eller bange, eller at du har gjort noget forkert som forælder. Det betyder sikkert bare at jeg er et tænksomt barn. Jo mere du presser på for at få mig til at gå væk eller falde til, des mere usikker bliver jeg. Måske har jeg brug for at du sidder ude på gangen de første par dage. Hvis du mener at det er tid til at sige rigtigt farvel, så forbered mig på det allerede dagen før. Snak om at i morgen skal du gå. Fortæl mig præcis, hvor du går hen og hvorfor. Fortæl mig også at det kun er kort tid, og at du tror på at jeg kan klare det. Snak om hvem jeg kan følges med til idræt  eller hvilken lærer jeg kan snakke med hvis jeg bliver ked af det. Giv mig en ide til hvad jeg kan øve mig i at tegne i dag. Bliver jeg ked af det alligevel, når du går, så mind mig om de ting vi snakkede om. Sig det et par gange, mens du krammer mig. Derefter siger du at nu er det tid, og at du VED at det kommer til at gå fint, og så går du. Løber jeg efter dig eller græder rigtig meget, så giv endnu et kram og mind mig endnu engang om tingene. Sig til mig at læreren nok skal hjælpe med at komme gennem dagen. Hvis jeg er et barn som synes det er ekstra svært at være i skole, så kan det være at jeg har brug for at du sidder ude på gangen ti minutter inden du går. Selvom jeg ikke kan se dig og se hvornår du går, så kan det hjælpe mig med at komme godt ind i klassen.

 

• Lad være med at tro at du lærer mig noget forkert, hvis du ændrer mening, når du ser hvor ked af det jeg bliver. Jeg er ked af det fordi jeg bliver bange og ikke er klar. Hvis du lytter til mine store følelser, så ved jeg at du er der for mig, og det gør mig stærkere og giver mig troen på at jeg er værd at lytte til, og at andre derfor også vil mig det bedste.

 

• Lad være med at snakke hen over hovedet på mig. Jeg synes det er meget ubehageligt hvis du og læreren eller de andre forældre snakker om mig, mens jeg står lige ved siden af. Inddrag mig i samtalen ved at spørge til mine oplevelser eller ved at holde mig om skuldrene imens. Fortæl ikke ting som er personlige. Jeg bliver meget flov hvis du fortælle rat jeg stadig tisser i sengen, bliver gal over at skulle i seng, eller at jeg er dårlig til at huske min jakke. Selvom jeg er et stille barn, så vil jeg gerne føle at jeg er med.

 

• Hvis jeg er et meget stille barn, så lad være med at påpege det for mig eller for andre. Jeg er den jeg er og hvis du sætter ord på min tavshed, så kan jeg få en opfattelse af at jeg er forkert. Jeg tænker meget over tingene lige nu og især over det sociale, så hvis jeg får at vide at jeg skal tale højere eller at jeg er en som ikke taler så meget, så vil jeg begynde at blive opmærksom på min stemme og min måde at svare på og det vil gøre det hele endnu sværere. Når jeg har lært skolen og de andre børn at kende, så skal jeg nok begynde at sige lidt mere.

 

• Hvis jeg er et aktivt barn, så find nogle gode måder at lade mig bruge min krop på. Måske skal jeg have noget i hænderne, mens læreren taler, en lille opgave, eller måske har jeg brug for en løbetur i gården lidt oftere end de andre børn. Jo mere du prøver at få mig til at sidde stille, des sværere bliver det, for når jeg synes noget er svært eller er bange for at nogen synes jeg er forkert, så bliver min krop endnu mere urolig. Når jeg bliver lidt ældre så skal det nok blive bedre. Lad være med at undskylde for min uro, men fortæl læreren om mig med positive ord. Sig for eksempel at jeg er en kvik, frisk, nysgerrig, aktiv, spændt, viljestærk.

 

• Frikvarterene kan være svære for mig i begyndelsen, for måske kender jeg ingen af de andre børn, og der er måske ikke nogen lærer til at strukturere. Derfor kan jeg føle mig lidt forladt og ensom i starten. Det vil hjælpe mig meget hvis vi har kigget på legepladsen sammen og har fundet de gode ’helle’steder. Steder hvor jeg kan sætte mig hen og kigge på de andre børn, eller steder jeg kan gå hen hvis jeg bliver lidt ked af det. Jeg vil meget gerne vide hvor gårdvagten er og hvad han kan hjælpe mig med, og du må også gerne fortælle mig at jeg kan gå hen til kontoret, hvis jeg har brug for noget. Måske har jeg brug for at du giver mig en ide til noget at lege med, for så føler jeg mig ikke så alene. Du kan fortælle mig at jeg kan kigge efter sommerfugle, lave en mini-snemand, gå rundt og finde super-gemmesteder, sidde og kigge på de andre børn og lære nye lege eller tælle hvor mange på skolen der har grøn bluse på.

 

• Mærk efter i dig selv. Du ved nogle gange mere om mig, end jeg selv gør. Hvis du får ondt i maven når jeg græder, så er det fordi jeg har brug for dig. Hvis du føler dig irriteret over min gråd ved farvel, så er det måske fordi du ved at jeg er klar til et farvel, og at jeg bare har brug for at du er sikker på at det er ok. Hvis du føler at lærerne ikke ser og hører mig eller dig, så er det sådan det føles i dig og måske også mig, og det skal løses sammen med lærerne ved at du er ærlig og tydelig – skriv gerne ned hvad du vil sige. Hvis du mærker at du bliver ked af det og frustreret, når jeg ikke vil af sted om morgenen, så er måske det fordi du instinktivt ved at jeg har brug for at have fri – Lad være med at give mig skylden for at arbejdet kalder og at du bliver fanget mellem mine behov og arbejdets. Lad være med at gøres skolen til bussemand ved at fortælle mig at jeg ikke bliver til noget, hvis jeg ikke passer skolen. Fortæl mig i stedet om din ærgrelse ved at du ikke kan give mig fri i dag. Hvis du skælder ud på mig i stedet for på arbejde, ærgrelse, bekymringer for fremtiden og livsvilkår, så tror jeg at det er mig der er noget galt med og det gør ikke min tillid til egen styrke større.