Fordi de oplever verden mere intenst, end de fleste, må nogle sensitive børn opfinde strategier for at beskytte sig selv mod alle de lyde, skræmmende tanker, synsindtryk og alt for mange andre input som verden byder på når man er sensitiv.

​

Strategierne kan være at lukke sig inde i sine egne tanker, at gøre sig usynlig, at blive vred, at fare omkring uden at stoppe op et øjeblik, eller at undlade at deltage i sociale sammenhænge. Nogle af børnene er rigtig gode til at opfinde beskyttelses-strategier. Det afhænger helt af børnenes personlighed og den støtte de får hjemmefra og i institutionslivet.

​

Strategierne kan både være af det gode og af det dårlige. Det er godt hvis de beskytter barnet så det kan fungere fint i sociale sammenhænge, men det er skidt, hvis de forhindrer barnet i at fungere fordi strategierne bliver uhensigtsmæssige. Derfor er det også så vigtigt at det sensitive barn mødes på en måde, så det ikke behøver skabe for kraftige beskyttelsesstrategier.



Et sensitivt barn med uheldige beskyttelsesstrategier kan have problemer med for eksempel:

- At finde venner fordi det slet ikke deltager i fælles lege

- At tale til andre end forældrene. Nogle taler slet ikke og andre taler meget utydeligt hvilket kan være en stor ærgrelse for både pædagoger, lærere og barnet selv

- at koncentrere sig fordi der bruges for mange kræfter på at tænke over udseende, næste frikvarter eller andres følelser

- Med at blive for detaljeorienterede eller perfektionistiske. Det kan betyde at barnet nægter at tegne eller skrive fordi det ikke bliver 'pænt nok'. 

- Med at blive overgearede og fjollede, så de ikke kan finde ro og får skæld ud, som igen gør børnene endnu mere fjollede, fordi de ikke ved hvordan de ellers skal reagere.

​

Ofte bliver beskyttelsesstrategierne til vaner med tiden. Det er svært at komme af med sine 'dårlige' vaner, og derfor kan man ikke forvente at et barn med uheldige strategier kan lave om på det uden hjælp og støtte. Man kan heller ikke forvente at det sker fra den ene dag til den anden.

Det er selvfølgelig også vigtigt at være opmærksom på, om den oprindelige årsag til at barnet lavede strategien, er blevet fjernet eller forbedret.

Større børn kan have fundet på en 'egen' årsag til deres strategi. For eksempel kan den stille dreng begynde at forestille sig at han er stille fordi hans stemme lyder forkert. Det kan derfor være nødvendigt med ekstra megen ros og opmuntring, mens man arbejder på at hjælpe et sensitivt barn til mindre hæmmende strategier.