Konflikter

 

De fleste forældre har prøvet at stå over for et skrigende, råbende, spyttende, sparkende barn, der er RASENDE! De fleste har også prøvet at blive præcis lige så råbende, skrigende og vrede som barnet. Det er næsten umuligt at undgå at blive trukket med ind i konflikten. Bagefter er der skammen over at man igen lod sig dumpe ned på barnets niveau og skyldfølelsen, fordi man fik sagt nogle ting, som slet ikke var i orden. Der er så tre måder at håndtere denne skam og skyld på:

 

1. Man kan benægte den og påstå at det var barnet der fik dig så langt ud med sætninger, som: ”Han kan da også bare lade være med at gå sådan amok”.

 

2. Man kan bebrejde sig selv og lade skylden tynge mere og mere: ”Jeg er virkelig en dårlig forælder. Hvorfor kan jeg ikke gøre det anderledes? ”. Denne selvbebrejdelse er ofte den direkte årsag til at næste konflikt bliver lige så slem eller værre, for skyldfølelsen får os til at eksplodere, så snart den ser en mulighed for at komme ud. Ingen kan bære at føle så megen skyld ret længe af gangen.

 

3. Man kan også nå til den konklusion at noget skal ændres. Erkende at det ikke kommer fra den ene dag til den anden, men at du vil kæmpe for det.

 

 

Videre, fremad

Kun den sidste måde at håndtere på kan bringe dig videre. Hvis du er én af dem der bebrejder dig selv, så kan din første beslutning være at det skal stoppe. Hver gang dine tanker handler om skyld, så tag styring og nægt at lade dem fylde. Sig for eksempel: ”Ja, men nu skal jeg videre”. Jo flere gange du gentager det, des mere vænner du din hjerne til at tænke det og til sidst bliver det automatisk.

 

Samme fremgangsmåde kan du bruge i forhold til at ændre dit reaktionsmønster, når du står midt i konflikten. Har du bestemt dig for at det skal være slut med at blive trukket ind i konflikten, så find først din foretrukne sætning til dig selv. Det kunne være: ”Jeg har styr på det. Om lidt er det ovre igen” eller: ”Bare rolig. Det skal nok gå over”. Sig endelig sætningerne højt, for de hjælper også dit barn.

 

”Bare rolig. Det skal nok gå over”

 

Vrede er ok

Husk desuden på at vrede er helt i orden. Der er intet galt i den følelse. Den er naturlig.

Nogle børn har så store følelser at vreden kan virke voldsom, men det er godt, for det betyder at barnet arbejder med sine følelser. Det ville være langt værre hvis et meget følelsesladet barn holdt følelserne inde, og dermed ikke fik trænet håndteringen af dem.

 

De første mange, mange gange et barn får fortvivlelsesanfald, uanset årsag, så tænk på det som en mulighed for at øve mestringen af følelserne. Se det som et projekt. Du træner sammen med dit barn, så han bliver bedre til at rumme sig selv, når verden er svær.  

 

Selvom dit barn er blevet større og stadig får fortvivlelsesanfald, så bliver det ved med at handle om træning, for følelserne ændrer sig med alderen. Når barnet er 2 handler vreden om farven på en kop. Når barnet er 6 er konflikten om hvem der snød i spillet, og når barnet er 13, så handler det om hvorfor ingen andre ikke forstår noget. Alt sammen er udtryk for forskellige udviklingsfaser, som hver gang skal øves af barnet. Vores fornemste job er at fortælle barnet at det er helt ok at øve sig, og at vi nok skal bevare roen, når han ikke kan.

 

Der findes ikke børn som synes det er rart eller sjovt at bryde sammen i vrede eller gråd, eller som holder af at slå på andre. Derfor handler det ikke om at sætte grænser, men om at give barnet en oplevelse af at han kan håndtere sine store følelser uden at gå i panik, og dermed blive endnu mere vred.

Lad være med at irettesætte, kommentere, aflede eller forklare når barnet er allermest vredt. Det er bare som at hælde benzin på bålet, for barnet tænker ikke klart i den situation. Bare bliv i nærheden og bevar roen.

 

Bliver barnet fysisk eller forfølger dig, så flyt roligt barnets hænder, eller hvis det er et større barn som risikere at skade dig, så lås dig ude på toilettet indtil den værste vrede er ovre, men kommentér det ikke. Gør det uden det store drama.

Så snart der er lidt ro så kommer du ud igen og foreslår at I giver hinanden et knus. Respektér et nej. Selvom barnet siger nej og stadig er vredt, så giver forslaget om et knus ham en oplevelse af at blive forstået og elsket. Du viser at du kan bære dit barns følelser og personlighed, og det er forudsætningen for at barnet tror nok på sig selv til at kunne arbejde med de store udbrud.

 

Har du ondt i livet?

Nogle gange kommer de voksnes reaktioner på barnets vrede egentlig ikke på grund af barnet, men fordi livet generelt er svært. Når du er stresset, ulykkelig, usikker, i søvnunderskud eller føler dig uretfærdigt behandlet, så kan det være svært at finde overskudet til at håndtere dit barns vrede på en god måde. Har du ondt i livet, så kan det være at du skal få arbejdet med disse ting inden du kan træne en roligere tilgang til dit barns vrede. Sæt dig en aften og skriv ned: Hvad er godt i dit liv og hvad er skidt? Tænk så over om der er noget som kan ændres, så du får mere overskud eller overvej om du skal tage en snak med en terapeut eller psykolog, som kan hjælpe med at få øje på nye muligheder. Nogle gange sidder man fast og kan ikke se skoven for bare træer. Andre gange er det bare en svært periode du skal igennem, men det kan hjælpe at fokusere på at det går over igen så.   

 

 

 

Ord, som er gode at huske på:

• Jeg bevarer roen, når mit barn ikke kan

 

• Store følelser er helt okay, så jeg behøver ikke at få dem væk hurtigst muligt

 

• Hvert følelsesudbrud er en træningsopgave, hvor barnet får mulighed for at lære at mærke sig selv og øve sig i at finde tilbage til ro

 

• Fordi hver følelse er en træningsopgave, så behøver jeg ikke at frygte at sige ’nej’ til mit barn af og til

 

• Jeg er den klippe, som barnet kan læne sig op af, når hans verden bryder sammen

 

• Ingen kan gøre det rigtigt hver gang

 

• Det tager tid at lære nye måder at reagerer på. Både for mig og for mit barn

 

• Mit barn har ikke ansvaret for stemningen i hjemmet. Det er mit ansvar at sørge for mig selv og mine egne tanker.

 

• Mit barn lærer af mig

 

• Det tager tid og det vil nogle gange være to skridt frem og et tilbage, MEN DET BLIVER BEDRE! 

 

 

 

Held og lykke med træningen :)