Det er en kæmpe udfordring at have et signalstærkt barn. Èn del er barnet selv, som kræver utroligt meget, men derudover er der også andre menneskers holdninger til barnet, som kan give forældrene en følelse af at være utilstrækkelige.

Endnu sværere er det når andre ikke ser det samme som én selv, fordi barnet måske kun reagerer derhjemme, men i børnehaven opfører sig som en engel. Det er meget nemt at tænke at man ikke kan finde ud af at være forældre for sit barn.

 

Langt de fleste forældre til signalstærke har dog ikke brug for hjælp ud over den de kan læse sig til eller finde gennem andre forældre til signalstærke børn.

Det er sunde og raske børn, der udvikler sig til at blive stærke og sprudlende børn, hvis bare de får lov til at være sådan, som de nu engang er født til at være.

 

Ergoterapeuten

Men der findes signalstærke børn, som er så senstive, at de kan have brug for besøg hos en ergoterapeut, som kan støtte børnene i at få et bedre fornemmelse for egen krop.

 

Nogle af disse børn er så følsomme at de slet ikke tåler berøring og derfor er meget vanskelige at trøste. Andre har så meget uro i kroppen at de slet ikke kan falde til ro. Det skal dog straks tilføjes at stort set alle signalstærke børn har svært ved at finde ro, men langt de fleste kan nøjes med lidt massage, holden i hånd og kram fra mor eller far. Der vil altid være perioder, som er sværere end andre, men de børn som har brug for en ergoterapeut er meget urolige, og har svært ved at tage imod massage og berøring generelt. Det er børn som kan være tre til seks timer om at falde i søvn, slet ikke sover middagslur, eller som end ikke tåler nok berøring til at kunne amme eller spise. Vær opmærksom på at børn med sanseintegrationsproblematikker kan have samme symptomer. Ligesom børn hvor forældre-barn samspillet trænger til et lille eftersyn også kan reagerer sådan. Jeg oplever meget ofte behov for både en ergoterapeut og en familievejleder. Det er nemlig så svært at have et signalstærk barn at der næsten uundgåeligt bliver knas i samarbejdet mellem barn og forældre.

Husk at det ikke er alle ergoterapeuter eller familievejledere, som kan bruges. De skal helst have en særlig viden om sensitive børn og da signalstærke børn bedst støttes gennem anerkendende metode, så er det en god ide at fagpersonerne ved noget om det også.  

 

Vanskeligheder med at rumme barnet

I nogle tilfælde kan en familie med en signalstærk have brug for rådgivning hos PPR, skolens socialrådgivning, private fagpersoner eller skolepsykolog. Det kan enten skyldes at der er mistanke om at barnet har en diagnose, eller hvis forældrene synes det er meget svært at rumme signalstyrken derhjemme.

 

Forældre bør altid søge hjælp, hvis de bliver så vrede på barnet at de kommer til at slå eller ruske. Eller hvis de mister besindelsen ofte og kommer til at sige nogle ting som er meget uheldige.

 

For nogle forældre til signalstærke børn er dagen én lang kamp om hvem der skal bestemme. Har man det sådan, så kan det også være rart med lidt støtte udefra til at opdage uheldige mønstre, eller få ideer til alternative metoder.

 

Søvn

Manglende søvn er en hyppig årsag til at søge hjælp. Desværre er der ikke altid megen hjælp at hente hos de kommunale socialrådgivere. De er uddannet til at tage sig af børn med diagnoser og omsorgssvigt – ikke søvnproblemer på grund af et umodent nervesystem eller sensitivitet.

 

Ofte er man alene om at komme gennem denne meget hårde periode med søvnmangel. Private fagpersoner der er specialiseret i signalstærke børn eller søvnproblemer kan dog hjælpe med at holde fast i de positive tanker og følelser, så man kommer hel igennem.

 

Enkelte kommuner siger ja til tabt arbejdsfortjeneste, hvis arbejde bliver umuligt, men det er meget sjældent det sker, når barnet ikke har en diagnose og uanset hvad, så er det umuligt at få tabt arbejdfortjeneste uden at skulle fokusere på alle de negative ting ved barnet. Derfor er det risikabelt for det kan gå ud over forældrenes og fagpersonernes opfattelse af barnet. 

 

Papir for at få fagpersoner til at lytte

Nogle forældre oplever modstand fra pædagoger eller lærere, når de fortæller at deres barn er signalstærkt eller sensitivt. Det er meget trist og det betyder at nogle forældre føler sig tvunget til at få papir på børnenes særpræg.

Det er utroligt ærgerligt at enkelte af de fagpersoner, som dagligt tager sig af mange forskellige typer af børn ikke vil medgive at børnene også kan være signalstærke af natur, og derfor har brug for lidt andre rammer end de fleste.

 

Det burde være helt naturligt at børn er forskellige, og derfor også skal mødes forskelligt. Ligesom at det burde være helt naturligt at lytte til forældrenes opfattelse af barnet, samtidig med at man finder løsninger der kan gøre alle trygge. Det burde ikke være nødvendigt for nogen forældre at indhente papir på, at et sundt og raskt barn har en personlighed med særpræg.

 

Når samarbejdet kører helt skævt      

Nogle gange går det helt skævt i samarbejdet mellem institution og forældre. Her kan det være en stor fordel at få fagpersoner til at mægle og komme med viden og ideer, der kan tage hensyn til alle parter. I forbindelse med signalstærke børn er det stadig ganske få der kan tilbyde denne støtte. Det kan være ergoterapeuter eller private rådgivere med viden om emnet. Hvis barnet har det meget svært kan PPR også være behjælpelige. Men det er ikke alle socialrådgivere hos PPR, der har kendskab til signalstærke og sensitive børn.  

 

Du er rollemodel

Hvis du er nervøs på dit barns vegne. Søger efter hjælp til at stille diagnoser, og holder fokus på barnets vanskeligheder og fejl, så er det præcis det dit barn lærer af dig. Barnet lærer at det har fejl, som skal undersøges og afhjælpes. 

Da dit signalstærke barn tilmed er sensitivt, så kan undersøgelser, og samtaler med fremmede fagpersoner, der fokuserer på problemer, samt samtaler som barnet overhører forældrene have, været en meget stor påvirkning. Èn ting er når en ergoterapeut viser familien nogle gode massagetryk, som de kan fortsætte med hjemme – En anden ting er når familien skal bruge offentlig støtte med mange fagpersoner ind over, med den risiko der følger – nemlig at familien glemmer at lytte til sig selv.

 

Der er derfor god grund til at vurdere nøje om der virkelig er behov for omfattende hjælp, og hvilken type af hjælp.

 

Som udgangspunkt er du som forælder den vigtigste i dit barns liv. Hvis du tror på at dit barn er sundt og raskt, men bare særligt viljestærk og nysgerrig, så smitter denne tro af på barnet, som vil føle sig stærk og elsket for den han/hun er. Du kan give dit barn massage, svingeture, vise det gode metoder til at rumme svære følelser og meget andet og du vil altid være den barnet lytter allermest til. Du er dit barns rollemodel.