Man vokser sig ikke fra at være signalstærk. Det er en del af barnets personlighed. Noget der vil følge barnet hele livet igennem.

​

De signalstærke børn er ofte meget sensitive, og selvom det ikke altid ser sådan ud, så samarbejder de faktisk på deres helt egen måde. Derfor vil børnene også udvikle sig meget forskelligt afhængigt af hvad barnet møder gennem opvæksten og hvilken personlighed barnet har, udover at være signalstærk. Ofte vil du derfor se beskrivelser af de yngste signalstærke børn. Det er nemlig her børnene er mest ’ens’ og derfor her det er nemmest at sætte karakteristika på. At det oftest er de yngste der tales om skrives om, betyder ikke at de større børn ikke er signalstærke.

Der er masser af udfordringer forbundet med at være forælder, lærer, pædagog eller ven til en signalstærk. Nogle af udfordringerne bliver anderledes end før, men der kan stadig være mange frustrationer, tvivlsspørgsmål og bekymringer.

 

Mange forældre til signalstærke spørger sig selv: ”Er mit barn sådan fordi jeg ikke satte grænser nok da han, eller hun, var yngre? ” Desværre er venner og familie ofte tilbøjelige til at bakke op om den opfattelse. Men de har ikke set den kamp I har været igennem. Udefra har det måske set ud som om der ikke var grænser nok. 

I virkeligheden har du stået med et barn, som hele tiden krævede mere, og du har sikkert måtte vælge mellem konstant diskussion og skænderi, eller at slække på reglerne, så hjemmet har været mere fredfyldt.

Du kunne formentlig ikke have valgt anderledes end du gjorde, og det er rigtig godt hvis du slækkede på reglerne, for signalstærke børn er ikke som de fleste børn.

De er ikke på tværs for at genere, men fordi de ikke altid kan leve op til det der forventes. Mange krav og regler, mens barnet var lille, kunne have skabt et barn med dårligt selvværd fordi du ville kræve noget af barnet, som det ikke kunne leve op til, og dermed ville barnet føle sig forkert og mislykket.

Et signalstærkt barn der føler sig forkert får endnu sværere ved at leve op til forventningerne, for så vil det oven i de i forvejen kaotiske og store følelser, også skulle kæmpe med følelsen af at være forkert.

  

Andre forældre eller fagpersoner med kontakt til større signalstærke børn opdager at de har stillet for store krav til barnet, og at barnet dermed har fået et dårligt selvværd og måske har udviklet en voldsom adfærd der skaber tunge problemer i familielivet eller skolen.

Det er ikke usædvanligt at forældre (og lærere/pædagoger) stiller for store krav, for mange forestiller sig at barnet vil få det rigtig svært senere, hvis det ikke lærer at ’opføre sig rigtigt’.

Desværre er det en uheldig opfattelse for de signalstærke børn har, som nævnt ovenfor, ikke en personlighed, som giver dem mulighed for at opføre sig ordentligt. I hvert fald ikke hvis ordentligt betyder: at sidde stille, ikke larme, ikke blive vred eller overgearet, og at lægge sig til roligt til at sove om aftenen.

 

Uanset hvad du har gjort tidligere, så er det aldrig for sent at ændre din tilgang. Beslutter du dig for at du vil ændre din egen adfærd og forestilling om barnet, så fortæl dit barn om det.

Jeg har set børn som er gået fra at være anspændte og stive, til at blive helt afslappede og rolige, i det øjeblik en forælder eller lærer fortæller dem at de nu vil prøve at forstå.

Når du har talt med barnet om at du vil forsøge at støtte barnet i at være sig selv, så kan du med fordel inddrage ham eller hende i sin egen udvikling, ved at bede barnet om at gøre dig opmærksom på, når du ikke lader til at forstå. Bed for eksempel barnet om at sige: ”NU”, hver gang barnet føler at du ikke hører hvad hun eller han prøver at sige/vise.

 

Ofte er familier med signalstærke børn tvunget til at finde alternative måder at være sammen på. Det kan være en nødvendighed, hvis der skal være plads og overskud til alle familiens medlemmer. Nogle gange kan det for eksempel være en fordel at den signalstærke kommer lidt senere til aftensmaden end resten af familien, for så kan der nå at være tid til at nyde maden og lytte til lillesøster.

 

Generelt bør forældre og fagpersoner, som har kontakt til signalstærke børn med mellemrum revurdere de situationer, som oftest skaber stress eller konflikter, og forsøge at finde alternative tilgange, der kan gøre oplevelsen bedre for alle. Det kan være at den signalstærke skal ud at gå en tur på gangen i skolen når uroen bliver for meget. At far skal gå en aftentur med signalstærk og hund hver aften, så søskende kan få en rolig godnathistorie af mor imens.

Det kan også være at familien aftaler at vredesudbrud fører til midlertidig undtagelsestilstand, hvor alle går lidt væk fra hinanden indtil den værste vrede er lettet lidt.

Der er mange muligheder og jo ældre den signalstærke bliver, des mere bør barnet inddrages i løsningerne, så han eller hun selv kan begynde at lære at håndtere egne vanskeligheder på en konstruktiv måde.       

 

Kendetegn for større signalstærke børn:

• Svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågner om natten. Dette skyldes de mange store følelser barnet konfronteres med i en ganske almindelig hverdag. Det hele skal bearbejdes og som regel kommer følelserne og tankerne, når der er ro om aftenen.

• Brug for tæt voksenkontakt meget ofte – Jo ældre desto mere bliver det til snak fremfor fysisk berøring

• Leger ikke ret meget alene. Behovet for stimulation er stort og skaber et kvikt og nysgerrigt barn med masser af mod på nye udfordringer. Det er ikke fordi barnet ikke forstår at du har brug for pauser, men fordi barnet er så fyldt med spændende ideer og tanker, at det næsten ikke kan bære at rumme dem alene.

• Dominerende adfærd – Kræver at deltage i beslutninger. Dette skyldes barnets behov for at have kontrol. Uden kontrol bliver barnet usikkert. Det handler ikke om at han eller hun vil bestemme.

• Fortvivlelsesanfald – Typisk helt op i teenagealderen. De store følelser kan nemt blive for meget. Især sidst på dagen eller hvis barnet føler sig meget misforstået. Husk at barnets fortvivlelsesanfald ikke har ret meget med dig at gøre – Det er barnets eget indre kaos der skaber vreden og han/hun har et enormt behov for en voksen som kan forholde sig helt roligt og hjælpe med at finde ro, når hun/han ikke selv kan.

• Hurtige humørskift der skyldes et såkaldt højt arousalniveau. Det er en medfødt fysisk evne til at opfatte glæde, sorg og vrede meget hurtigt, og før de fornuftige tanker lægger en dæmper på følelserne

• Bliver urolig i kroppen ved følelse af nervøsitet eller stress. Signalstærke børn viser deres følelser med kroppen eller stemmen. Jo mere usikker, overstimuleret eller træt, des mere urolig og larmende.

• Klodset og laver mange sære fagter for at få uroen ud af kroppen. Tendensen til de sære fagter bliver ofte stigende med alderen, idet barnet lærer at andre ønsker at han/hun er mere afdæmpet. Eller at barnet bliver pinlig over egne voldsomme reaktioner. Men da barnet har et stort behov for at vise sine følelser fysisk, så kommer usikkerheden til udtryk gennem klappen, hoppen, tvangslignende adfærd, klatren på møblerne eller drejen rundt.

• I perioder kan der måske opstå tvangshandlinger eller tanker. Dog sjældent i invaliderende grad. Sker som regel i perioder hvor barnet er særligt usikkert eller presset.

• Taler højt og venter ikke på sin tur. Har svært ved at lytte til andre, hvis han eller hun er begejstret eller vred. De store følelser og tanker løber af med barnet og det glemmer at være opmærksom på andre. Det er ikke fordi barnet mangler opdragelse eller empati, men fordi der er tale om et livsgladt og meget nysgerrigt barn

• Følelsesmæssigt senere udviklet end de jævnaldrene. Især hvad angår at vente på sin tur. Lytte til andre og at udholde frustrationer. På andre områder måske hurtigere udviklet end sine jævnaldrene. Det kunne f.eks. være på områder som empati og forståelse af sammenhænge.

• Sensitive overfor f.eks. Stemninger i familien eller klasselokalet, samt i forhold til uro eller ustabile rammer (ikke at forveksle med rigide grænser).