Sensitive børn og angst

 

 

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om sensitive børn og angst, hvilket er en særlig vanskelig problematik, der kan yderligere vanskeliggøres, hvis barnet fx også er signalstærkt, har sanseintegrationsproblemer, tilknytningsproblemer, autismeforstyrrelser, add eller høj begavelse.

 

Angst er en helt naturlig reaktion på at kroppen har fået mere end den kan holde til. Fra naturens side er angst designet til at få os til at reagere – Flygte fra den farlige tiger eller gå væk fra den sure neandertaler med køllen. Vores kroppe er stadig toptunet til samme alarmberedskab, men i dag er der ingen at flygte fra, for den sure lærer SKAL man jo være sammen med, og den farlige tiger er erstattet af de store drenge i skolegården.

 

Vores kroppe reagerer ikke bevidst overfor farer. Derfor kan man ikke logisk forklare det angste barn at læreren ikke er sur, og at de store drenge ikke gør noget. Den del af hjernen (amygdala) som begynder angsten og sender stresshormoner ud i hele kroppen (adrenalin og noradrenalin) tager ikke stilling – den reagerer bare. Og værre endnu; amygdala lærer og vokser, så jo mere barnet udsættes for det angstfremkaldende, des mere angst kommer der, og des mere udvides angsten til også at omfatte andre områder. Dette er også årsagen til at hærdning en absurd ide, der bygger på megen lidt reel viden. Stress og angst hænger ofte sammen. Det er de samme hormoner der pumpes ud i kroppen og længerevarende stress kan føre til angst.

Lidt stress og angst er ikke et problem, men helt normale følelser. Bliver det til oftere eller længerevarende, så fører det til for høje niveauer af cortisol som hæmmer indlæring, koncentration, empati og mestring, og fører til en række følgesygdomme. Det tager lang tid at få ophobet cortisol ud af kroppen. Derfor kan en enkelt fridag ikke hjælpe et kronisk stresset eller angst barn nok.

  

De sensitive børn er særligt udsat i for stress og angst af fire årsager:

• De modtager flere stimuli. Derfor er der også flere ting som kan stresse og sætte angsten i gang.

• De er længere tid om at bearbejde stimuli. Og stresses barnet, så der ikke når at blive bearbejdet, kan oplevelserne ikke sorteres og bruges konstruktivt, hvilket medfører kaos i tanker og følelser og dermed større risiko for angst/giftig stress.

• Mange sensitive børn har oplevet at føle sig forkerte eller udenfor, hvilket giver dem en øget sårbarhed overfor daglige udfordringer

• De fleste sensitive børn er meget opmærksomme på egen krop og andres tanker. Derfor kan børnene stille spørgsmål ved om deres stemme lyder rigtig, eller om de bevæger sig pænt. Det hænger ikke sammen med lavt selvværd, men med en ’over’opmærksomhed på egen krop, der kan få almindelige dagligdagsting til at virke akavede.

 

 

Dagligdagen for et angst barn

Meget små detaljer kan altså aktivere en angstrespons hos det sensitive barn. Det kan være læreren, som havde en dårlig morgen, hvilket det sensitive barn mærker straks. Et barn under 12 år er endnu ikke i stand til at fortælle sig selv at det ikke har noget med ham/hende selv at gøre, og derfor opstår der usikkerhed og angst. Har barnet tilmed glemt at lave lektier netop den dag, eller fik en dårlig start på morgenen, så kan tankerne hurtigt komme til at handle om forkerthed, udskæld, ydmygelse foran kammeraterne osv.

 

Det er ikke usædvanligt at et sensitivt barn (signalstærkt eller ej) bryder grædende sammen over lektierne fordi en lærer tidligere på dagen skældte ud over at barnet havde glemt lektierne. Det er slet ikke sikkert at læreren syntes hun skældte ud, men for det sensitive barn kan selv meget små irettesættelser føles voldsomme.

 

Et andet typisk angstfremkaldende scenarie for sensitive børn er omklædning til gymnastik eller toiletbesøg i børnehaven. Et barn som er hyper-opmærksom på sin egen krop lægger mærke til små detaljer som skønhedspletter, følelsen af nøgenhed (de føler sig udstillede), hår et forkert sted, forskellige kroppe osv. Det værste er når andre børn ikke er særligt blufærdige, og derfor står for tæt på det nøgne barn under bruseren eller leger, så det hele hopper eller de kommer til at berøre.

Tilmed kan lugten af vådt baderum og tiltissede skoletoiletter give ubehagelig kvalme –

Husk at amygdala ikke tænker logisk, men reagerer på ubevidste faktorer, så det hjælper ikke at sige til barnet at de bare skal lukke øjnene eller ørerne. Barnet har ikke kontrol over amygdala.

 

Små børn kan synes det er meget ubehageligt at andre kan kigge på dem, når de er på de åbne toilettet i institutionen, og det er ikke sjældent at lidt større børn morer sig med at hoppe over eller kigge under toiletdøren på skolen. For nogle sensitive børn betyder det at de holder sig hele dagen, eller kommer til at tisse i bukserne, hvilket igen er ydmygende og enormt hårdt for et barn som gerne vil være renligt og ikke kan lide at være våd og lugtende.

 

Når der skal snakkes i rundkredsen eller når et sensitivt barn skal fremlægge foran klassen, så kan det ske at alle alarmsignaler går i gang. Der sker ikke noget ved at adrenalinen pumper lidt i løbet af dagen, men sker det flere gange hver dag, så begynder det at blive til stress, som igen kan udvikle sig til angst. Et sensitivt barn sagde engang til mig:

 

”Det føles som om jeg bliver slået indeni, hver gang Ulla (pædagog) siger mit navn” (Fie 4 år)

 

Et andet barn sagde:

”Når jeg ved at jeg skal op til tavlen i morgen, så skal jeg kaste op i maven” (Asger 8 år)

 

Disse to børn oplever ofte at have det svært med deres børnehave og skolegang. Der er ikke noget galt med hverken lærere eller pædagoger, eller med børnene for den sags skyld. Børnene er bare sensitive. De bekymrer sig og mærker mere end de fleste og de har ikke fået hjælp til at mestre disse store følelser.   

 

Rigtig mange sensitive, og særligt de signalstærke, begavede og nyhedssøgende børn, har oplevet at føle sig forkerte eller udenfor. Enten bliver børnene tit irettesat, eller også kan de mærke at der forventes noget af dem, som de ikke kan leve op til.  Mange fagpersoner har en tendens til at spørge det sensitive barn om en masse, fordi den voksne forsøger at anspore barnet til en samtale, men det har ofte det den modsatte effekt. Barnet klapper i som en østers, fordi det mærker, at den voksne forventer noget.

 

Det sensitive barn, som mærker sin egen krop meget tydeligt, vil også mærke angst eller uro ekstra kraftigt; og så kan angsten for selve angsten blive et problem, hvor barnet ved den mindste uro begynder at overfortolke og bekymre sig over hvad der er galt. Dette er også en af de hyppigste årsager til at angst kan gribe om sig, hvis de voksne ikke formår at støtte barnet tidligt i processen. Vær derfor parat til at hjælpe barnet med at skelne mellem meget angst og lidt uro - Husk at det kun er barnet selv, som ved hvordan det føles, men de voksne kan hjælpe ved at forsøge at afklare årsagen til angsten eller uroen sammen med barnet, og ved at snakke med barnet om hvad der er helt normalt og hvad der betyder at barnet bør søge hjælp hos en voksen.  

 

Hvornår er barnet angst?

Angst og stress kan ikke undgås hos hverken sensitive eller ikke sensitive børn. Det er en naturlig del af vores udvikling at have disse følelser. Når angst og stress betegnes som et problem, tales der om den længevarende eller jævnlige udsættelse, som medfører for højt cortisolindhold i kroppen og i sidste ende at barnet går i stå udviklingsmæssigt på et eller flere områder.  

  

Tegn på begyndende problematisk angst og stress:

• Spiser ikke i skole/institutionen

• Barnet rejser sig fra sin plads og vandrer rundt.

• Barnet spjætter med benene og laver uro i bestemte situationer eller perioder          

• Svarer vredt og irritabelt.

• Sammenbrud og vrede eller voldsom gråd, når barnet kommer hjem

• Kvalme, mavesmerter, hovedpine

• Gråd og vrede når barnet skal af sted om morgenen

• Mange natlige opvågninger eller søvnterror over længere tid

• Klamren til mor, far eller dagplejemor

• Leger ikke, og interagerer ikke med andre voksne og børn

• Stivner eller går i stå ved aflevering

• Pjæk

• Pludselig gråd uden større årsag

• Overdreven træthed

• Selvskadende adfærd i mindre grad

 

Begyndende stress eller angst er ikke nødvendigvis tegn på at barnet har en dårlig institution eller skole, men det betyder, at både lærere og forældre skal være lidt mere opmærksomme på barnets dagligdag og eventuelt tage nogle forholdsregler, så angsten ikke forværres. Lad være med at lade stå til og regne med at det går ovre af sig selv. Intet barn bør være alene om at håndtere svære ting i sin dagligdag. Det er gennem de voksnes hjælp, at barnet styrkes og lærer at mestre følelserne.

 

Ovenstående og nedestående liste kan også være tegn på mange andre vanskeligheder omkring barnet, så husk at se på barnets baggrund, personlighed, udfordringer og om der kan være tegn på andre vanskeligheder, som bør undersøges nærmere af professionelle.

  

Tegn på alvorlig angst og langvarig stress:

• Vil ikke i skole eller i børnehave om morgenen og reagerer meget voldsomt på at blive presset af sted

• Bliver ofte aggressiv over for kammeraterne over ulogiske ting

• Gemmer sig under borde eller løber væk

• Sidder i vuggestue eller børnehave og venter på mor og far hele dagen (ofte ved døren eller i garderoben) uden at formå at lege

• Barnet rokker eller ligger i fosterstilling flere gange om dagen

• Tics og andre ufrivillige bevægelser eller lyde, som kommer på bestemte tidspunkter eller situationer og som måske bliver flere og oftere med tiden

• Går til angreb når han eller hun bliver bedt om noget. Det virker ikke logisk og kan se helt impulsivt ud.

• Depression, opgivenhed, tavshed hvor barnet ellers før var aktivt eller snakkende, laver ikke sit skolearbejde og tror ikke på at han /hun kan noget

• Selvskadende adfærd

 

Hvad kan man gøre?

Hjemme overses de sensitive børns angst ofte alt for længe, og opdages først når det er blevet rigtig slemt. Når det er kommet så vidt, kræver det et stort stykke arbejde at komme ud af angsten. Vigtigst af alt, så skal barnet have RO.

 

Når voksne er alvorligt stressede, har forskerne længe vidst, at første skridt til helbredelse er ro. Derfor kan den voksne med stressudløst angst få en sygemelding hos sin læge. Det kan børn ikke. Børn har skolepligt og forældrene skal på arbejde. Det er trist at børn i deres absolut vigtigste udviklingsår skal risikere skader på hjernen og store huller i indlæringen, fordi der ikke er nok opmærksomhed på dette område. Hvis dit barn lider af alvorlig angst, så søg hjælp hos kommunens ppr eller hos en  psykolog/ terapeut/ familiekonsulent hurtigst muligt.

 

Hvad kan forældre gøre hvis barnet viser tegn på angst:

• Læg forventninger og krav til side i en periode

• Masser af fysisk kontakt (kram, leg, kys, ae, sid tæt, vask hår, hjælp med tøjet selvom barnet er blevet stort osv.)

• Snak om dig selv og fortæl hvornår du oplever angst eller usikkerhed. Hvordan mærker du det og hvad gør du?

• Hold fridage, hvor I bare hygger

• Vær anerkendende og lyttende

• Tænk aldrig at barnet bare pjatter eller snyder. Alle følelser skal tages alvorligt også selvom det kan virke skørt eller absurd.

• Spørg ind til følelserne omkring angsten og kom med forslag: ”Får du ondt i maven eller kilder det lidt?”

• Find en balance mellem for meget og for lidt snak om angst. Når der er blevet snakket, så hjælp barnet med at fokuser et andet sted hen: ”Sikke meget vi fik snakket om, men nu er det vist tid til at tænke på aftensmaden – har du nogle forslag?”

• Søg hjælp inden barnet bliver større, og det bliver en indgroet del af barnets reaktionsmønstre

• Grin og leg en masse

 

Hvad kan fagpersoner gøre:

• Skal der rettes eller ’skældes ud’, så gør det stille og roligt, og nede ved barnets bord (i øjenhøjde), så de andre børn ikke involveres.

• Giv mulighed for at barnet kan komme på toilettet i fred

• Hvis et barn er usikkert, når der skal tales i rundkreds, så sørg for at barnet sidder tæt ved en voksen, der således kan dæmpe stemmen og måske holde lidt i hånd, eller lægge en hånd på skulderen når det er barnets tur til at tale.

• Et barn som synes det er voldsomt at tale foran sin klasse, kan med fordel sidde ned bag et bord og fremlægge (giver lidt beskyttelse) eller du kan sikre dig, inden barnet skal op til tavlen, at det føler sig sikker i sit stof. Tag gerne barnet med ud på gangen et øjeblik og gennemgå materialet (med masser af ros) inden han/hun skal på.

• Stil ikke spørgsmål til det stille sensitive barn. Snak i stedet om dig selv eller om det I laver. Barnet skal nok begynde at tale når han eller hun føler sig tryg og ikke presset.

• Snak med barnet og klassen/børnehavebørnene om hvordan du selv håndterer dårlige dage eller svære situationer (på børneniveau).

• Fortæl børnene hvis du har en dårlig dag. Det er helt naturligt for alle og det giver de sensitive børn mulighed for at forstå at din irritation ikke nødvendigvis handler om dem. 

• Sæt krav og forventninger ned i en periode. Tag udgangspunkt i det barnet er god til og vær anerkendede.

• Det meget angste barn kan have brug for at have ’fri’ for angstfremkaldende oplevelser i en periode.

• Det meget angste barn kan have brug for et ’helle’ en tid. (Et sted barnet kan trække sig tilbage til, efter behov og uanset situation (altså selvom læreren er ved at skælde ud eller børnene er ved at spille rundbold og i alle fag).    

• Lad være med at tro, at sensitive børn skal hærdes. Rent videnskabeligt er der intet belæg for at det kan føre noget godt med sig. Et barn bliver stærkere når det mødes der hvor det er – Ikke der hvor det ikke kan bunde længere.

• Husk at mange af de forslag der nævnes ovenfor, kun behøver ske i en periode. Det handler om at give barnet positive oplevelser, så det ikke længere overvældes af de krævende situationer. Der er altså ikke tale om en varig hjælp til børnene.