Den etårige er aktiv – Meget aktiv. Hele verden skal undersøges og endelig kan barnet selv bevæge sig omkring og røre ved det hele. Den signalstærke etårige er som regel mere aktiv end de fleste andre etårige. Der er ikke et sekunds ro og barnet har ikke ro i kroppen til at kunne slappe af lidt eller ligge og hygge sig med en sut. Barnet lægger sig måske nok ned på puden, men kan ikke finde ro i mere end få sekunder før kroppen bliver urolig igen. Større signalstærke børn har fortalt mig at det føles som myrekryb. De siger at det er uudholdeligt at holde sig i ro fordi det kilder og klør indeni hele kroppen.

Man bør aldrig tvinge barnet til at slappe af ved at holde på det, eller spænde det fast.  Et følsomt barn vil opfatte dette som et overgreb, og det vil blive usikkert på sig selv og sine forældre. Nogle børn holder dog af at blive holdt en smule på. Man bør opfordre barnet til at lægge sig ned, ved at klappe på puden og stryge barnet over håret, eller ryggen.

Man kan støtte barnet i at slappe af i kroppen ved at tage fat om de uroligste dele af kroppen. Hvis det for eksempel er benene der spjætter mest rundt, så tag et fast greb om underbenene og lav nogle blide, men faste tryk eller strøg. Det er vigtigt at grebet er så fast at det ikke kilder barnet. Det samme kan man gøre ved arme, skuldre eller lår, men selvfølgelig kun hvis barnet bryder sig om det. 



Man kan som forælder godt kigge langt efter de andre i mødre gruppen, hvis børn sidder i højstolen i lang tid, mens moren nyder sin kaffe eller hvis børn nusser stille rundt og undersøger det spændende legetøj, mens dit eget barn enten er ved at klatre op på sofabordet eller klistrer fast til dit ben som en klynkende skræmt mus, fordi en af de andre mødre sagde ’hej’ lidt for højtlydt. Der er næsten altid kun yderpoler med de signalstærke børn – Intet midt imellem.



Det er rigtig svært at finde en god balance mellem stimulering og overstimulering.

Det signalstærke barn er super nysgerrigt og konstant aktivt, men samtidig tåler det ikke for mange oplevelser, før nattesøvn og sengelægning bliver et problem, og før barnet bliver overgearet og hyperaktivt. Det er blevet sværere at aflæse barnets overstimuleringssignaler, for han har så travlt med at udforske verden at han selv overhører alle kropslige signaler om træthed, hovedpine eller andet.



Som udgangspunkt må du holde fast i at et signalstærkt barn i denne alder stadig ikke magter ret megen stimuli og en dag i vuggestue/dagpleje er absolut rigeligt. Hvis dit barn er overgearet, når det kommer hjem, så hjælp det til at slappe af med en tegnefilm eller med en hyggemad ved køkkenbordet. Gør denne afslapning efter hjemkomst til en vane og husk at hvis du selv farer rundt når I kommer hjem så er du ikke en særlig god rollemodel udi afslapning.



Uddrag fra bogen: 'Signalstærke Børn' af Anja Sigvard